Hjælp / Drift og status
Drift og status
Når noget ikke virker, er det første spørgsmål, om det er hos dig eller hos mig. Her er, hvordan du finder ud af det.
Er noget nede?
Driftsstatus viser, om tjenesterne svarer lige nu, og hvordan det er gået den seneste tid:
- Mail: mailserveren, afsendelse, modtagelse og webmail.
- Hjemmesider: de sider, jeg holder øje med.
Er noget rødt, ved jeg det allerede, for overvågningen giver mig besked med det samme. Du behøver ikke skrive, men du må gerne.
Er alt grønt, men noget virker ikke?
- Prøv en anden browser eller et privat vindue. Så udelukker du gamle filer i browseren.
- Prøv på telefonen uden wifi. Virker det dér, er det dit netværk.
- Skriv til mig med tidspunktet, hvad du prøvede, og gerne et skærmbillede af fejlen.
Hvad jeg holder øje med
Døgnet rundt tjekker jeg automatisk, om hjemmesider og mail svarer, om sikkerhedscertifikaterne er gyldige, og om mailserveren står på nogen spamlister. Går noget galt, får jeg besked med det samme.
Hvad der præcis er med for din side, og hvor hurtigt jeg reagerer, står i din aftale med mig.
Backup
Mail har daglig backup, og en kopi gemmes hos en anden udbyder, så intet går tabt, selv hvis en hel server forsvinder. Hvordan din hjemmeside tages backup af, står i din aftale, eller du kan spørge mig.
Har du slettet noget ved en fejl, så skriv hurtigst muligt. Jo tidligere, jo større er chancen for at få det tilbage.
Få hjælp
Driller noget, så skriv. Fortæl hvad det gælder (mailadresse eller hjemmeside), hvad der sker, og hvad du havde forventet. Et skærmbillede hjælper tit.
Skriv til migJeg svarer selv, som regel samme dag.
Kan du slet ikke sende mail, så se først på driftsstatus. Er alt grønt, så skriv fra en anden mailadresse til hjaelp@mahoje.dk.