Hjælp / Sikkerhed
Sikkerhed
De fleste indbrud sker ikke gennem avanceret hacking, men gennem en stjålet eller gættet adgangskode. Det kan du gøre meget ved selv.
Adgangskoder
- Brug en ny adgangskode til hver ting. Genbruger du den, og den lækker ét sted, kan den bruges alle de andre steder.
- Lange adgangskoder slår komplicerede. Fire tilfældige ord er stærkere end et kort ord med tal og tegn.
- Brug en adgangskodemanager, fx Bitwarden, 1Password eller den, der er indbygget i din telefon. Så skal du kun huske én.
Tofaktor
Med tofaktor skal du ud over adgangskoden bruge en kode fra en app på telefonen, fx Microsoft Authenticator eller Google Authenticator. Selv hvis nogen kender din adgangskode, kommer de ikke ind uden din telefon.
Slå det til alle de steder, hvor det er muligt. På din mail gør du det i webmailen under Indstillinger. Se mail og tofaktor. Skal du have det på din hjemmesides login, så skriv til mig.
Svindelmails
Jeg beder dig aldrig om din adgangskode på mail, SMS eller telefon. Heller ikke hvis det haster.
Vær på vagt over for mails, der:
- siger, at din postkasse er fuld, lukker eller skal "bekræftes"
- påstår, at en faktura, pakke eller et dokument venter bag et link
- truer med, at nogen har optaget dig eller har dine data
- kommer fra en afsender, du kender, men med en mærkelig tone eller et usædvanligt ønske om penge
Klik ikke på noget. Slet mailen, eller send den videre til mig, hvis du er i tvivl.
Hvis du tror, noget er galt
- Skift adgangskoden med det samme, fra en anden enhed end den, du mistænker.
- Skriv til hjaelp@mahoje.dk og fortæl, hvad du har set, og hvornår.
- Har du klikket på et link og tastet noget ind, så skriv hvad. Det er ikke pinligt, og jo før jeg ved det, jo mindre skade kan det gøre.
Jeg holder selv øje med mistænkelige logins og usædvanlig afsendelse fra de mailkonti, jeg hoster, og kontakter dig, hvis jeg ser noget.
Få hjælp
Driller noget, så skriv. Fortæl hvad det gælder (mailadresse eller hjemmeside), hvad der sker, og hvad du havde forventet. Et skærmbillede hjælper tit.
Skriv til migJeg svarer selv, som regel samme dag.
Kan du slet ikke sende mail, så se først på driftsstatus. Er alt grønt, så skriv fra en anden mailadresse til hjaelp@mahoje.dk.